21 juli 2013Søndergårds Felicia er solgt som ridepony til en mindre pige. Vi ønsker held og lykke med denne dejlige pony.
29/6-2013Flere ting er sket hen over foråret og sommeren der indtil nu er gået.
Det sidste der er sket her er, at jeg har fået en opdatering fra Martin Kramp om Mac.
Mac trives stadig fint i det hollandske, hvilket er rart at høre. Martin siger, at han gør sit arbejde med hopperne godt og at han er meget lærenem.
Mac har indtil nu i denne her bedækningssæson bedækket 20 hollandske hopper. Jeg er rigtig glad for, at de hollandske avlere har taget godt imod ham og tillige synes, at han har en interessant stamtavle. Billedet her under er taget i april måned i forbindelse med stutteri hengstenhouderijkramp.nl Stallion Show.
Den 7. 8. og 9. juni, deltog vi som altid i Dyrskuet i Roskilde. I år havde jeg ikke selv mulighed for at være med, men Malou og hendes føl Mika blev flot fremvist af Charlotte og hendes veninde Celine.
Malou opnåede 23 point og fik en fin bedømmelse og en placering som nr. 4 i holdet ud af 12
Jeg har i foråret valgt at lade Surprice kasterere. Han måtte desværre igennem en infektion i den forbindelse, men trives nu sammen med hopperne efter en lidt hård velkomst. Mit mål for Surprice er, at han her i sommer skal tilrides og senere køres for vogn.
Sidst er Felicia rejst til et hestekyndigt hjem, hvor hun nu er selskabs pony for en islænder og samtidig skal være børnenes ridepony. Jeg har fået tilbagemelding fra hendes nuværende ejer om, at det trives hun allerede rigtig fint med.
24/3-2013Årets føl, Søndergårds Mika
Mor Søndergårds Malou, far Hestigart Tempest
2/2-2013
Mac er nu lejet ud til Martin Kramp, Valburg, Holland i bedækningssæsonen 2013 og 2014.
Held og lykke med ham. Jeg glæder mig til at følge ham og hans afkom.
Tag et kig på stutteri www.hengstenhouderijkramp.nl